Om os

Erhvervslivets Rådgivning ®

Læring & Sundhed

Erhvervslivets Rådgivning ® Læring & Sundhed, som før hed Erhvervslivets Sundhedsrådgivning ®, blev oprettet som privat virksomhed i 1995 med støtte fra Erhvervsministeriet og Erhvervsfremmestyrelse i samarbejde med sundhedsstyrelsen og Sund by netværket med det formål at fremme sundheden og ressourceudnyttelsen på danske virksomheder.

Fokus var og er på stressmanagement, kommunikation, samarbejde, APV, ergonomi og sundhed hos medarbejdere, mellemledere og topledelse med udgangspunkt i WHO´s mål “Health for all 2000”.

Erhvervslivets Rådgivning ® var med til at uddanne nogle af de første stresscoaches i Danmark og har 20 års erfaring inden for kompetenceudvikling, coaching, læring og sundhed på arbejdspladsen. Siden 1995 har Erhvervslivets Rådgivning ® Læring & Sundhed, udviklet og udvidet de kompetenceområder vi tilbyder kurser og uddannelse i, og vi har opnået stor erfaring og tilegner os løbende ny viden indenfor ressourceudnyttelse, ledelse, kommunikation og samarbejde.

Ledelsen

I ledelsen for Erhvervslivets Rådgivning ® Læring & Sundhed står Peter Niels Jørgensen og Liselotte Katharina Olsen.

Peter Niels Jørgensen er uddannet fra Københavns Universitet som Cand. Scient. i Humanbiologi og Idræt med speciale i human stress og Peter har forsket og undervist indenfor området stress og arbejdsmiljø siden 1990.

Peter er også af Undervisningsministeriet allokeret som censor, indenfor de sundhedsfaglige uddannelser, på bachelor og master niveau.

Peter har en mangeårig og bred undervisningserfaring fra universitetsmiljøet og især det private erhvervsliv, hvor hans fagligt velfunderede, medrivende og interessant måde at formidle på, er medvirkende til at gøre selv vanskeligt stof tilgængeligt.

Peter har en stor viden og erfaring indenfor arbejdsmiljøområdet og har været og er med til at coache og uddanne både medarbejdere og ledere på alle niveauer, nationalt og internationalt.

Peter er eminent til at kombinere teori og praksis, til at operationalisere de teorier der er på spil i den pågældende formidlingssituation og hans store faglige viden og mangeårige erfaring gør at alle formidlingssituationer tager udgangspunkt i den enkelte kunde og virksomhed.

Liselotte Katharina Olsen er uddannet fra Københavns Universitet som Cand. Mag. i Pædagogik, folkeskolelærer og uddannet bevægelses- og idrætslærer med speciale i ergonomi og arbejdspladsens fysiske indretning.

Liselotte er desuden certificeret i brugen af MBTI I og II, som er en international anerkendt typebestemmelsesindikator.
Liselotte formidler MBTI I og II både på individuel basis og som gruppe feedback. Liselottes feedback er meget spændende, indlevende og operationel og mange kursister har stor glæde af den store viden og indsigt Liselottes MBTI tilbagemelding har givet dem. MBTI er yderst anvendeligt i det daglige arbejde både individuelt og i relation til samarbejdet i virksomheden og i private relationer.